

Hvordan ekspanderer du til nye markeder og møder investorer, kunder og samarbejdspartnere, hvis du ikke kan være fysisk til stede?
Det var udfordringen, som CopenX i samarbejde med Innovation Centre Denmark og en række danske Edtech-startups ville løse midt i en global Corona-krise.
LØSNINGEN
En 3-dags Innovation Camp i virtual reality (VR), hvor danske edtech-virksomheder kunne møde og pitche for potentielle investorer og samarbejdspartnere i Seoul og Shanghai.
På camp’en skabte virksomhederne deres helt egen platform for at fremvise deres løsning ved at:
-
designe deres eget præsentationsrum
-
fremvise deres produkter og services i 3D
-
skabe oplevelser som ikke ville kunne lade sig gøre i den fysiske verden
OM PROJEKTET
I sommeren 2021 rasede corona-epidemien stadig over store dele af verden, særligt i Asien, hvor der fortsat var kraftige restriktioner i mange af de hurtigt voksende markeder. Sammen med Innovation Centre Denmark i Seoul og Shanghai udviklede vi derfor et format, hvor danske virksomheder kunne møde investorer og samarbejdspartnere face-to-face – uden at være i samme rum.
I VR skabte vi nemlig et fælles rum, hvor vi kombinerede fordelene fra det fysiske rum (kropssprog, fremvise 3-dimensionelle produkter og fællesskab) med de tidsmæssige, økonomiske – og nu også sundhedsmæssige fordele ved det digitale møde.
PROJEKTPERIODE
2021
PARTNERE
EDTECH INNOVATION CAMP 2021

